Yin, Yang og klangmeditation ved Belinda og Mona
Giv dig selv en nærende pause, hvor bevægelse, ro og lyd smelter sammen.
Denne lørdag formiddag indleder vi vores praksis med et dynamisk yang yoga flow. Vi vækker kroppen, skaber varme og mærker energien bevæge sig frit.
Den energigivende Yang yoga efterfølges af mere rolige og jordbundne yin stillinger. Øvelserne giver plads til fordybelse, hjælper kroppen med at rense ud og støtter nervesystemet i at finde ro.
Afslutningsvis vil Belindas klangskåle guide dig ind i en dyb afspænding, hvor vibrationerne arbejder helt ind i nervesystemet og skaber en følelse af balance, lethed og indre stilhed.
En skøn og nærende måde at starte din weekend med ro, klarhed og fornyet energi.
Framelding skal ske senest to dage inden kl. 20.00