Yin, Yang og klangmeditation med Belinda og Mona Fredag den 11. december kl. 15.30 - 17.00
Intuition, indre ro og nærvær
December er fyldt med lys, forventninger og hyggelige stunder – men også med travlhed, aktiviteter og lange to do-lister. Dagene er korte, og der er ofte meget, vi skal nå.
Midt i alt det inviterer vi dig til at sætte tempoet ned. Til at trække vejret dybt, vende blikket indad og skabe et lille rum, hvor du ikke skal nå noget eller præstere noget. Blot være.
Med udgangspunkt i pandechakraet – vores indre øje – udforsker vi intuition, indre visdom og klarhed.
Vi begynder med en blid opvarmning og bevæger os ind i et varmende, dynamisk yogaflow, inden vi lander i yin yogaens rolige og fordybende stillinger. Her får kroppen lov til at give slip, mens opmærksomheden stille vendes indad.
Vi afslutter med en nærende hvilestilling, hvor du kan overgive dig til nuet og lade dig omslutte af Belindas klangvibrationer. Lad tonerne skabe rum for ro, fordybelse og en stund, hvor du blot kan være til stede.
Du behøver ikke andet end at komme, som du er.
Giv dig selv denne stund. Du fortjener også en plads på din egen to do-liste.
Vi glæder os til at tilbringe denne fredag eftermiddag sammen med dig.