Holdbeskrivelser

Step og styrke:
En time for dig der gerne vil kombinere puls- og styrketræning og for dig der godt kan lide koreografi i takt til god musik. Vi bygger serierne op med basistrin, så alle kan være med. Stepserierne er kombineret med funktionelle styrkeøvelser med både kettlebells, håndvægte, bolde mm. En sjov time alle kan være med på.

 

Funktionel styrke:
Et hold hvor fokus er på at træne kroppens bevægelser fremfor isolerede muskelgrupper. Træningen er ofte en kombination af funktionel TRX træning samt kettlebell træning. Vi træner med egen kropsvægt/tunge kettlebells som styrker kroppens muskler i at samarbejde. Hele kroppen arbejdes godt igennem. Alle kan være med.

 

Opstramning med bold:
Boldtræning er sjov og effektiv træning på store bolde. Balancen er i fokus, men samtidig kræves styrke, udholdenhed og koordination, du får både sved på panden og en helt ny kropsbevidsthed – samtidig er det en fantastisk træning af mave og ryg. Alle kan være med lige fra nybegynder til meget øvet. 

 

Mobilitet og stræk:
Vi arbejder med at smidiggøre led og muskler, så din krop kan bevæge sig så frit som muligt. For at få optimalt udbytte af din styrketræning kræver det at dine led er fuldt bevægelige. Det har du muligheden for at arbejde med på dette hold. Vi bruger bl.a. foamroller som redskab.

 

TRX:
TRX® Suspension Training® er en revolutionerende metode til at træne funktionelle bevægelser, udelukkende med din egen kropsvægt som modstand.  Med TRX® Suspension Trainer™ kan du udføre hundredvis af øvelser, som opbygger styrke, smidighed, balance,  mobilitet og forebygge skader, alt sammen med præcis den intensitet, du selv vælger.

 

Stott pilates:
Stott-pilates bygger på Joseph Pilates oprindelige principper hvor stabilitet samt træning af kropskernen, kontrol og kvalitet i træningen er nøgleord. Stott-pilates er en videreudvikling af den oprindelige metode og har inkorporeret nutidens viden omkring kroppen i konceptet. Udover de oprindelige principper retter træningen sig mod at skabe optimale betingelser for rygsøjlen. Vi arbejder således hen imod at skabe en neutral rygsøjle samtidig med at resten af kroppen bliver stærkere. Med stott-pilates skaber du en krop i balance.

 

Ryghold:
Rygholdet er for dig som har ondt i ryggen eller som gerne vil forebygge evt. rygproblematikker samt træne dig til en stærk og sund ryg. Fokus er på de dybe ryg- og mavemuskler samt på ryggens og skuldrenes stabiliserende muskler.

 

Motionsboksning:
Træningsform med elementer fra boksetræning tilsat spark, styrke- og konditionstræning.Tempoet er højt, men holdet henvender sig til alle, både mænd og kvinder uanset alder og fysisk form. I træningen benytter vi boksehandsker, sandsæk, sjippetove og forskellige vægte, som vi kombinerer på forskellig vis, hvilket gør at ingen træningstime er ens. Træningen er ideel fedtforbrænding, som evt. kan kombineres med styrketræning i Fitness!  

 

 

Juniorpump:
Junior pump ( fra 12 – 18 år) På vores junior pump hold arbejder vi med gode funktionelle basisøvelser, hvor formålet er at skabe en stærkere og mere markeret krop. Redskaberne er primært vægtstænger og vægtskiver. Der vil være rigtig meget fokus på at indlære gode teknikker, så man får fuldt udbytte af træningen og ligeledes ikke overbelaster kroppen.

Seniorpump:
Holdet henvender sig til seniorer der ønsker en god alsidig styrketræning af hele kroppen, med fokus på at opbygge og bevare muskelstyrke, samt opbygge større bevægelighed i bla. Skulder, ryg og hofte m.m. Der arbejdes med mobilitets øvelser af skulder, ryg og hofte med elastik og foamroller, for at opnå større bevægelighed. Enkle balanceøvelser, for at opnå større stabilitet i kroppen. Basis funktionelle styrkeøvelser med egen kropsvægt, pump stang og håndvægte. 

Sensuel fitness:
Sensuel fitness er sensuelle bevægelser og fitnessøvelser, der er sammensat med henblik på at træne hele kroppen på alle planer, herunder funktionel træning, styrke, balance, smidighed, koordination, mobilitet og skabe rum til selvudvikling. Undervisningen er sjov, sensuel og udføres til skønne og forførende danserytmer. Der benyttes bodybars og stole. 

 

BodyCross:
Styrketræning med høj intensitet, og alsidig naturlig bevægelse.Træningen giver maks forbrænding, styrke omkring Core, og en alsidig opbygning af styrke i stort set alle muskelgrupper i kroppen, uden at volumen vokser væsentligt. Program opbygningen er primært med Kettlebell, vægtstang og egen vægt.

 

Bodybike:
Body Bike er populært sagt "Aerobic på cykel". Det er holdtræning på specialbyggede cykler, hvor instruktøren tilrettelægger "ruter" i takt til musikken. Hvis man vil smide et par kilo, er denne form for motion ideel, da man forbrænder mange kalorier. Hvis man ønsker at konditionen skal forbedres kan man ikke ønske en bedre form for konditionstræning.

 

Hjertehold:
Hjerteholdet er et lukket hold for medlemmer af hjerteforeningen. Medlemmer af centeret kan deltage på holdet uden at betale, mens medlemmer af hjerteforeningen som ikke er medlemmer af centeret betaler 35 kr. pr. gang. Holdet består af 30 minutters bodybike og 45 minutters holdtræning Ballroom fitness Ballroom Fitness er et træningskoncept, som kombinerer dans og aerobic. Holdet henvender sig til alle uanset niveau og alder, og der kræves ingen dansepartner. Træningen forløber som en aerobictime, men øvelserne er baseret på grundtrinene og grundrytmerne fra de klassiske danse – vals, tango, cha cha cha, jive, samba, rumba, slowfox, etc., kombineret med traditionelle fitnessøvelser. 

Bodybike + styrke for seniorer:
Morgenhold for seniorer og andre interesserede. Dette hold er en kombination af 30 min. på bodybike og 45 min. træning i salen. Musikvalg og styrke vil være tilpasset brugerne. I bodybike trænes kondition og udholdenhed. I salen arbejdes der bl.a. med kettlebell, stor/lille bold, vægte, elastikker etc. - altså øvelser der alle arbejder med smidighed, mobilitet, muskelopbygning, kropsholdning mm.

 

Ball room fitness:
Ballroom Fitness er et træningskoncept, som kombinerer dans og aerobic.
Holdet henvender sig til alle uanset niveau og alder, og der kræves ingen dansepartner.
Træningen forløber som en aerobictime, men øvelserne er baseret på grundtrinene og grundrytmerne fra de klassiske danse – vals, tango, cha cha cha, jive, samba, rumba, slowfox, etc., kombineret med traditionelle fitnessøvelser.
Kombinationen af dans og fitness giver et højt energiniveau, man får sved på panden og pulsen op. Samtidigt styrkes kondition, koordination, balance, smidighed, kropsbevidsthed, rytmesans osv.
Kort sagt: Dans og fitness i skøn forening til masser af inspirerende dansemusik. Det er sjovt, det er god motion, alle kan være med og blive "Vild med Dans", hvis man ikke allerede er det i forvejen. :